En fortælling om håb, udfordringer og at gøre en forskel for mennesker i nød i et land præget af klimakriser, borgerkrig og mangel på lægehjælp.
Line Arlien-Søborg var i 2022-23 udsendt til Sydsudan med Læger uden grænser. Her arbejdede Line med at give det nationale personale de rette kompetencer til at kunne løfte de store projekter ind i fremtiden.
Sydsudan er en af de meget svære sammenhænge Læger uden grænser opererer i, både fordi der er meget lidt lægehjælp at søge, der er meget store klimaforandringer med oversvømmelser og tørke, og landets kultur hviler på mange mange års borgerkrig. Line fortæller om sit arbejde i Sydsudan, om at være i landet, og om det at kunne være med til at hjælpe mennesker i nød.