Søg
Close this search box.

Assistent

Informationer om ansøgning som assistent

Vi håber, du er i gang med at skrive en ansøgning som assistent til det kommende semester.

Du kan bruge vores Online Ansøgning men du er også velkommen til at sende en almindelige ansøgning til .

Hvis du sender en almindelig ansøgning, skal du huske at angive:
Dit fulde navn, adresse, mobilnummer og mailadresse, om du har kørekort og til hvilket semester du ansøger. Gerne i starten af ansøgningen.

VIGTIGT!!

  • Det er vigtigt, at du har et KØREKORT. De fleste af vores borgere har enten selv en bus eller kan låne en på skolen. Hvis du er i gang med at tage et kørekort, skal du skrive det i din ansøgning.

  • Du skal læse mails, for det er den måde, vi kontakter dig på.


Når vi har registreret din ansøgning, vil du modtage en mail med forskellige informationer. Herefter sender vi din ansøgning ud til de borgere, som skal ansætte den pågældende uge. Borgerne læser alle ansøgninger og afleverer en liste til os over, hvem de gerne vil indkalde til samtale. På den baggrund indkalder vi jer, som borgerne har valgt ud. Da vi ofte har flere ansøgere end stillinger, kan du ikke regne med at blive indkaldt til samtale. Hvis du ikke bliver indkaldt første gang, kommer du automatisk med i næste runde. Borgerne har mange forskellige behov, så selvom du ikke er udvalgt første gang, kan du sagtens blive valgt senere, og selvom du ikke får job efter de første samtaler, betyder det ikke at alle muligheder er udelukkede.

Alle borgere får de samme ansøgninger og vi gør vores bedste for at få alt til at gå op i en højere enhed.

Hvis du bliver indkaldt til samtale vil du:

  • Modtage en mail, ca. en uge inden, med information om mødetidspunkt.

  • Alle samtaler starter med en fælles introduktion, og derefter vil der være individuelle samtaler. Der vil være en lærer fra højskolen til stede ved de fleste af samtalerne.

  • Når alle samtaler er færdige afleverer borgerne en liste over hvem de gerne vil ansætte, og som ansøger skal du ringe og fortælle os, hvor du gerne vil ansættes. Hvem du skal ringe til er angivet i den mail, du har modtaget.

  • Når den den endelige fordeling er lavet vil du blive ringet op, og vi ringer til alle uanset om man bliver ansat eller ej.

 

Ansøgningsfrister

Vi modtager og behandler løbende jeres ansøgninger, men hvis du søger inden tirsdag den 1. oktober, får du mulighed for at komme til samtale:
Tirsdag den 29. oktober og onsdag den 27. november.

Hvis du søger senest torsdag den 28. november, får du mulighed for at komme til samtale:
Mandag den 9. december.

Der er ansættelsessamtaler:
Tirsdag den 29. oktober fra 15:00 – 20:00
Onsdag den 27. november fra 13:00 – 18:00
Mandag den 9. december fra 15:00 – 20:00

Dine opgaver som assistent

Dine arbejdsopgaver som assistent på Egmont Højskolen er mangeartede og forskellig fra borger til borger afhængig af borgerens behov og det bevilgede antal timer.

Du assisterer borgeren med det, som han/hun ikke selv kan, f.eks med bad, påklædning, spisning, kørsel i minibus, ledsagelse til shopping, biograf, koncert og/eller planlægning, strukturering og ageren i hverdagen.

Du indgår enten i et Borger/Assistent-team med 1 – 2 andre assistenter eller i et samarbejde med skolens hjemmehjælpsafdeling (HHA).

Der udarbejdes i samarbejde med borgeren en vagtplan, hvor timerne lægges udenfor undervisningstiden.

Assistent-oplæring

Borgeren er sammen med din kontaktlærer ansvarlig for at beskrive og instruere dig i dine opgaver. Ofte sker det i samarbejde med en tidligere assistent.

Vi tilbyder dig gennem vejledning, fællestimer og fagdage:

  • Træning i forflytning, hygiejne, brug af hjælpemidler m.m.
  • Forståelse for borgerens eventuelle kognitive vanskeligheder og andre ting, der har med borgerens specifikke handicap at gøre.
  • Støtte til håndtering af din rolle som assistent, samarbejdsrelationen og eventuelle konflikter.
  • Debat om tavshedspligt, omgangsformer, holdninger m.m.

Læs også

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Ved fortsat brug af siden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik.