Fagligt indhold
Her er fokus på at opøve sejladsfærdigheder og kompetencer inden for praktisk sejlads i forskellige kølbåde.
Når vi sejler, er vi afhængige af hinanden, og bliver derigennem bedre til at samarbejde og kommunikere. Når vi er i naturen, er vi underlagt naturens kræfter og derigennem kommer du i kontakt med dine egne og andres grænser. Du vil opleve nye sider af dig selv og vi arbejder med at du får et større mod og bliver bedre til at bevare ro og overblik i et trygt læringsmiljø.
Dine nye kompetencer til at færdes sikkert på, og i havet giver dig mulighed for at forfølge drømmen, om et eventyr på verdenshavene, fritidssejlads i en lokal klub eller blive en del af et bådfællesskab.
Bemærk: Det er ikke muligt at tage duelighedsbevis på hovedfaget. Det bliver udbudt på faget ”modulsejlads” og bliver dermed et tilvalg og ikke en nødvendighed for at deltage på hovedfaget.
Undervisnings-former
Praktisk sejlads, klasseundervisning, teoretiske oplæg, gruppearbejde og mesterlære. Sejladsen foregår med udgangspunkt i dine kompetencer og muligheder.
Teoriundervisning foregår med udgangspunkt i de erfaringer I har gjort jer på vandet. Du får undervisning både individuelt og i grupper. Samarbejde gennem god kommunikation og et stærkt fællesskab er kerneværdier på faget.
Forudsætninger
Du skal deltage aktivt i undervisningen og indgå i fællesskabet på en solidarisk måde.
Det forventes ikke af dig, at du har nogle særlige forudsætninger inden for sejlads, men det er vigtigt at du bidrager med det du kan.
Kompensation
Havnen og bådene er indrettet således, at alle uanset fysiske og kognitive forudsætninger kan deltage i sejladsen og den øvrige undervisning.
Praktiske forhold
Undervisningen foregår på havet, på værftet og på skolen.
Der vil være en egenbetaling på 200 kr, som dækker ture ud af huset.
Aktiviteter i og ud af huset
Den almindelige undervisning foregår i sommerhalvåret altid på havnen og vi er for det meste på havnen i alle pauser på dage med sejlads.
Når vejret tillader det vil den praktiske undervisning foregå i, på og omkring havet. En eller flere gange tager på sejlture, hvor vi overnatter på de en af nærmeste øer.
Vælg dette hovedfag hvis du...
- vil lære at sejle.
- vil have uforglemmelige oplevelser på havet i et forpligtende fællesskab.
- vil lære nye sider af dig selv at kende.