Bæredygtighed

Bæredygtigheds-Netværket

Egmont Højskolen er en del af Folkehøjskolernes Forenings BæredygtighedsNetværk, der er et forum for højskoler, hvor erfaringer inden for bæredygtig udvikling udveksles. Det er et netværk der, baseret på frivillighed, sætter bæredygtig udvikling på dagsordenen som helskoleindsats – det er således hele skolen, der er medlem af netværket og ikke blot enkelte medarbejdere.

Ved at synliggøre arbejdet med bæredygtig udvikling over for både elever, kursister og gæster på skolen og desuden over for andre højskoler inspirerer og motiverer vi hinanden. I BæredygtighedsNetværket arbejder vi ud fra en række pejlemærker fordelt på fire forskellige tilgange: den pædagogiske, huset og bygninger, kost og non-food samt den interne tilgang. 

Pædagogisk

Den pædagogiske tilgang sætter dels fokus på hvorvidt og hvordan bæredygtighed og bæredygtig dannelse bringes i spil i undervisningen og på studieture, og dels hvorvidt og hvordan vi gennem et elevbåret udvalg sikrer deltagerbaserede, inkluderende og lydhøre beslutningsprocesser.

Huset og bygninger

I tilgangen, der vedrører huset og bygninger arbejder vi med højskolens eget forbrug af ressourcer. Her er særligt fokus på at kortlægge højskolens forbrug af el, vand og fjernvarme, på bæredygtige indkøb og på at sikre mere biodiversitet på skolens arealer.

Kost og non-food

Kost og non-food er det indsatsområde, hvor vi arbejder med den del af skolens klimaaftryk, der kommer fra vores fødevarer, vores madspild og affaldssortering og fra vores rengøring.

Internt

Internt har vi dels fokus på at formulere en bæredygtighedspolitik og synliggøre bæredygtighed i skolen værdigrundlag, og dels at sikre medarbejdernes muligheder for efteruddannelse, der højner vidensniveauet omkring grøn omstilling.

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Ved fortsat brug af siden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik.