Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Egmont Højskolen.
§1. Hjemsted og formål og værdigrundlag
Stk. 1. Egmont Højskolen er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.
Stk. 2. Institutionen er oprettet den 1. november 1956 og har hjemsted i Odder kommune.
Stk. 3. Institutionen ejer ejendommen matr. nr. Halling 20 B m.fl. beliggende Villavej 25, Hou, 8300 Odder, matr. nr. 5 bt Hou Havn samt Halling 20v, 5kl, 5gc, 5gd, 5ge, 5gf, 5gø og 5ff.
Stk. 4. Egmont Højskolens formål er at drive folkehøjskole inden for den til enhver tid gældende lovgivning om folkehøjskoler og herunder tilbyde undervisning, samvær/aktiviteter og ophold i henhold til anden lovgivning, som ikke er i modstrid med højskoleloven.
Stk. 5. Værdigrundlag: Der lægges vægt på samspillet mellem mennesker med forskellige liv og muligheder, og skolen har et særligt ansvar over for mennesker med fysiske handicap/funktionsnedsættelse. Skolen er ramme om et miljø, hvor elever og kursister tilegner sig viden, udveksler livserfaringer og får nye muligheder for engagement i livet og i samfundet. Solidaritet, myndighed og værdighed er centrale begreber for skolen.
§ 2. Skolens drift
Stk. 1. Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling og økonomiske bidrag fra forskellige fonde, organisationer og institutioner m.v.
Stk. 2. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Stk. 3. Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for skolen, f.eks. forbedring af undervisningsmateriale, byggeforanstaltninger og lignende. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end skolen disponerer over.
§ 4. Bestyrelsens opgaver og ansvar
Stk. 1. Bestyrelsen består af 14 stemmeberettigede medlemmer, som udpeges på følgende måde: Vanførefonden 2, Dansk Handicap Forbund 3, Bevica Fonden 2, Egmont Højskolens Elevforening 2, PolioForeningen/UlykkesPatientForeningen 1, Muskelsvindfonden 1, CP Danmark 1 og Egmont Højskolens Teknologi- og Kulturforening 2, hvoraf det ene medlem skal være generalforsamlingsvalgt.
Stk. 2. Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer. Til bestyrelsens møder kan medarbejderrådet udpege op til 2 repræsentanter uden stemmeret jvf. dog §5 stk. 7.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.
Stk. 4. Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand.
Stk. 5. Såfremt et medlem ikke længere opfylder betingelserne for medlemskab i lovens §7, stk. 2, skal vedkommende udtræde øjeblikkeligt. Et nyt medlem udpeges/vælges for den resterende del af funktionsperioden.
§ 3. Bestyrelsens sammensætning
Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig over for kulturministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom, udnævner revisor, fastsætter elevbetalingen, godkender en årsplan for skoleåret og en indholdsplan for det enkelte kursus samt godkender en plan for skolens evaluering af dens virksomhed i forhold til skolens værdigrundlag.
Stk. 4. Bestyrelsen er ansvarlig for skolens vedtægt.
Stk. 5. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt årsrapport i overensstemmelse med de gældende regler og for, at årsrapporten indsendes til ministeriet inden for den fastsatte frist, og at alle bestyrelsesmedlemmer har underskrevet årsrapporten.
Stk. 6. Bestyrelsen underretter Kulturministeriet om institutionens nedlæggelse.
§ 5. Bestyrelsens arbejde m.v.
Stk. 1. Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 7 medlemmer finder det nødvendigt.
Stk. 2. Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig hvilke sager, der skal behandles.
Stk. 3. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger, herunder eventuelt afstemningsresultat, indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen, som opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres.
Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal (2/3).
Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.
Stk. 6. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt.
Stk. 7. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere beslutte at holde møde alene for medlemmer.
Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne.
Stk. 9. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.
§ 6. Skolens daglige ledelse
Stk. 1. Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar.
Stk. 2. Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander.
Stk. 3. Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandlinger, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen.
Stk. 4. Forstanderen ansætter og afskediger viceforstander, lærere og øvrige medarbejdere.
Stk. 5. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt mv.
§ 7. Medarbejderråd
Stk. 1. Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejdere.
Stk. 2. Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt mv.
Stk. 3. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende sager:
- Alle overordnede beslutninger vedr. skolens daglige virke, herunder:
- Budget og økonomi.
- Ansættelse og afskedigelse af forstander.
- Bygningsændringer og udbygningsplaner.
- Vedtægtsændringer.
- Ændringer af skolens aktiviteter.
§ 8. Regnskab og revision
Stk. 1. Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den 1. marts. Årsrapporten opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.
Bestyrelsesmedlemmerne og skolens medarbejdere har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed.
Stk. 2. Revisionen skal være afsluttet hvert år inden den 1. maj, hvorefter den reviderede årsrapport, bilagt revisionsprotokollat sendes til bestyrelsens formand til forelæggelse på det førstkommende bestyrelsesmøde. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive den reviderede årsrapport. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jf. lovens §7, stk. 2.
Stk. 3. Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 7. Medarbejderråd
Stk. 1. Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejdere.
Stk. 2. Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt mv.
Stk. 3. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende sager:
- Alle overordnede beslutninger vedr. skolens daglige virke, herunder:
- Budget og økonomi.
- Ansættelse og afskedigelse af forstander.
- Bygningsændringer og udbygningsplaner.
- Vedtægtsændringer.
- Ændringer af skolens aktiviteter.
§ 8. Regnskab og revision
Stk. 1. Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den 1. marts. Årsrapporten opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.
Bestyrelsesmedlemmerne og skolens medarbejdere har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed.
Stk. 2. Revisionen skal være afsluttet hvert år inden den 1. maj, hvorefter den reviderede årsrapport, bilagt revisionsprotokollat sendes til bestyrelsens formand til forelæggelse på det førstkommende bestyrelsesmøde. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive den reviderede årsrapport. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jf. lovens §7, stk. 2.
Stk. 3. Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 9. Tegningsret
Stk. 1. Skolen tegnes af bestyrelsens formand i forening med 1 medlem af bestyrelsen.
Stk. 2. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens underskrift.
§ 10. Vedtægt og vedtægtsændringer
Stk. 1. Ved skolens sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform samt ved ændring af skoleform skal en ny vedtægt godkendes af Kulturministeriet. Ministeriets godkendelse omfatter alene vedtægtsbestemmelser om skolens formål, værdigrundlag, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse.
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at skolens vedtægt er i overensstemmelse med loven.
Stk. 3. Ændring af vedtægten skal vedtages med kvalificeret flertal på to af hinanden følgende bestyrelsesmøder.
§ 11. Nedlæggelse
Stk. 1. Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på et bestyrelsesmøde, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage ved et nyt bestyrelsesmøde med almindeligt flertal af de mødte medlemmer.
Stk. 2. Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.
Stk. 3. Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation.
Stk. 4. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af institutionens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5.
Stk. 5. Overskydende midler anvendes med Kulturministeriet godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.
Vedtaget på bestyrelsesmøde den 25. september og den 4. december 2019.