Historie

I 2018 blev Søren Møllgaard Kristensen ansat som ny forstander på Egmont Højskolen. Søren er uddannet lærer fra Aarhus Dag- og Aftenseminarium og også uddannet indenfor tømrer- og snedkerfaget. Søren har været forstander for Eriksminde Efterskole i 4 år. Inden var han lærer på efterskolen i en årrække. Søren Møllgaard Kristensen er 43 år, født og opvokset i Frederikshavn, gift og har tre børn i den skolepligtige alder. Med ham har vi fået en ny ildsjæl, der brænder for folkeoplysning og ideerne bag de frie skoler:
”Lige siden jeg var på Egmont Højskolen for første gang for 16 år siden, har jeg vidst, at det var et helt særligt sted. Et sted hvor rummeligheden, tolerancen og solidariteten er i højsædet, og hvor man efterlever højskolernes hovedsigte livsoplysningen, den folkelige oplysning og den demokratiske dannelse på den mest naturlige og ærlige måde. Man er levende optaget af at danne og myndiggøre mennesker. Det taler lige ind i mine grundholdninger og i mit frie skolehjerte. Jeg glæder mig meget til at blive en del af Egmont Højskolens forunderlige verden”.

Under Sørens ledelse har vi brugt kræfter på at gøre højskolen til et "hjemligt" sted. Det skal ses som en modvægt til det faktum, at skolen er blevet meget stor både fysisk men også i forhold til antallet af mennesker, der dagligt færdes her. Så at gøre skolen rar, tryg, hyggelig og hjemlig for alle har høj prioritet for tiden.

På de seneste er vi som resten af landet blevet ramt af Corona-krisen, der måske er den værste krise, højskolen har oplevet i sin historie. Mest fordi den rammer på vores kerneværdier som fællesskab og nærvær.

Egmont Højskolen har næsten gennem hele sin historie til stadighed udvidet sine bygninger og sit elevtal, men vi ved kun alt for godt, at dette hurtigt kan ændre sig. I de senere år har højskolebevægelsen haft det vanskeligt, og en del skoler har måttet lukke. Selv hæderkronede institutioner som Rødding Højskole og Askov Højskole har haft svære tider, så vi er ikke fredet på nogen måde. Det er svært at spå om fremtiden, men vi kan glæde os over, at Egmont Højskolens historie har handlet om medmenneskelighed, hårdt arbejde og succes.

Under Ole Lauth blev skolen sågar udvidet med en svømmehal, kaldet Vandhalla, samt motionsfaciliteter og en idrætshal nu i fuld størrelse. Så skolen har i dag mange elever og en stor bygningsmasse - beliggende i dejlige omgivelser i den lille havneby Hou.

Med Ole Lauth som forstander gennemgår højskolen en stor udvikling både størrelsesmæssigt og pædagogisk og er i dag en af landets største højskoler og landskendt for vores arbejde med handicappede.

En af mange nyskabelser under Ole Lauth's 27 årige forstandervirke er, hvad vi i daglig tale kalder vores "hjælperordning”. Ordningen muliggør, at elever, der har et fysisk hjælpebehov, kan modtage den nødvendige hjælp af andre elever (assistentelever), der ansættes hertil. Udover at være højskoleelever på lige fod, indgår eleverne altså i et gensidigt forpligtende forhold, hvilket er meget udviklende for begge parter men også krævende.

I samme periode vokser skolens elevtal støt. Fra omkring 80 elever i 1992 til omkring 210 elever i 2020.

I årene efter nybyggeriet kom der rigtig vind i sejlene på Egmont Højskolen, som den nu hed. Elevtallet steg, og skolen var en succes. Men det hårde arbejde gennem årene og de nye tider med bl.a ungdomsoprør (det kom også til Hou..), gjorde, at Oluf Lauth i 1972 overlod forstanderposten til Erik Anderson. Oluf brugte i årene derefter meget tid på at arbejde for bedre vilkår for handicappede, skrive artikler i aviserne samt at være redaktør på Danmarks Radios sociale brevprogram "Nogen at tale med". Oluf Lauth døde i 1990.

En af forandringerne på skolen i de nye tider var, at skolens formål i 1970 blev ændret til at være "en skole for alle - med et særligt ansvar overfor mennesker med fysisk handicap". Denne integrationstankegang fungerer idag, men har sandelig ikke altid gjort det. Skolen har gennem hele sin historie arbejdet på at forbedre forholdene for mennesker med handicap gennem oplysning og uddannelse. Dieter Küssner blev ny forstander i 1979 og afløstes i 1985 af Ejvind Mortensen, og begge fortsatte dette arbejde, som videreførtes af den tidligere forstander Ole Lauth, søn af Oluf Lauth. 

I 1956 grundlagdes en høj- og efterskole i Hou med Oluf Lauth som den første forstander. Skolen hed dengang Holsathia Højskole - navngivet efter et lille slot som dengang lå, hvor den nuværende højskole ligger. Oluf Lauth var spastiker og kørestolsbruger, hvilket gjorde hans ungdom til en vanskelig tid. Under et ophold på Askov Højskole fik han den ide at starte en højskole for handicappede, som på den tid var endnu mere stigmatiserede, end de er i dag.

Olufs gåpåmod og initiativ gjorde ham i stand til at få samlet tilstrækkeligt med opbakning og penge, således at der kunne etableres en højskole for "invalider" eller "vanføre", som handicappede mennesker kaldtes dengang. Vanførefonden gav penge til formålet og regeringen Kampmann så med velvilje på ideen. Efter at have arbejdet længe med projektet og på at skaffe elever til det første hold, kunne skolen påbegynde sit virke i november 1956. I starten var det som nævnt både en højskole og en efterskole. Der var 62 elever på det første hold - 39 på højskolen og 23 på efterskolen.