Hjælperordning

Prøv dig selv af som borger eller assistent på et fælles højskoleophold.

På Egmont Højskolen har vi ca. 200 elever.
Omkring 50 elever har brug for omfattende personlig hjælp, og de ansætter derfor andre højskoleelever til at hjælpe sig udenfor undervisningstiden.

Vi kalder disse elever for Borgere og deres ansatte hjælpere for Assistenter.

Vi bruger betegnelsen Hjælperordninger for de mange forskellige typer af ordninger, hvor borgere har ansat assistenter til at hjælpe sig i hverdagen på højskolen.

En hverdag, der byder på nye udfordringer og sikrer, at du både lærer noget og flytter grænser, samtidig med at du har det sjovt.

Borger

Borgerne ansætter 1-3 assistenter, som samtidig er højskoleelever.

Assistenten hjælper borgeren med f.eks at komme i bad, spise, gøre rent, shoppe, gå i biografen – alt sammen udenfor undervisningstiden.

I undervisningstiden får borgeren hjælp af Hjælpelærere, som skolen ansætter.

Assistent

Som assistent får du et lønnet job kombineret med et spændende højskoleophold. Ud af lønnen betaler du højskoleopholdet.

Assistenten hjælper borgeren med f.eks. at komme i bad, spise, gøre rent, shoppe, gå i biografen – alt sammen udenfor undervisningstiden.

Hvad får du ud af det?

Som borger har du mulighed for at afprøve eller dygtiggøre dig i at være arbejdsleder.

Som assistent får du et lønnet job kombineret med et spændende højskoleophold. Ud af lønnen betaler du højskoleopholdet.

Som kommune er der mulighed for at tilbyde borgeren en oplevelse for livet, en afprøvning af og oplæring i arbejdsledelse i BPA, en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), en afklaring i et ressourceforløb m.v.

Bevilling af hjælp

Hjælp til en person med funktionsnedsættelse kan gives gennem forskellige paragraffer i Serviceloven.

Én af ordningerne er BPA (Borgerstyret Personlig Assistance), hvor borgeren samtidig fungerer som arbejdsleder for sine hjælpere.

Andre ordninger bevilges efter andre paragraffer og stiller evt. andre krav til både borgeren og assistenten.

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Ved fortsat brug af siden godkender du vores cookie- og privatlivspolitik.